jagtvej/samsøgade
I Jagtvej 177 og Samsøgade 1-11 er bygningerne renoveret med enkle løsninger og materialevalg.
I de 60 boliger er snævre, mørke rum, nedslidte køkkener og små toiletter erstattet af:
- åbne og lyse rum med altandøre
- kompakt køkken & bad i høj kvalitet
- god plads til beboernes videre indretning
Indeklimaet er forbedret med isolering, centralvarme og naturlig, vinddreven ventilation.
Bygningen er udvidet opad med 10 nye tagboliger – og ved infill mellem to gavle har 4 boliger fået fordoblet deres areal.
Beboerne har i fællesskab tilvalgt it-net, solvarme og genbrug af regnvand til fælles vaskeri.
De enkelte beboere har kunnet tilvælge altan og haft en række valgmuligheder bl.a. ekstra funktioner i køkkenet.