østergade 27

Østergade 27

Oven på det tidligere A.C.Bangs Pelshus på Strøget opføres to nye taglejligheder med udsigt over byens tårne og tage.

Lejlighederne er i to etager, den nederste med værelser og den øverste med stue og køkken, og fra begge etager er der udgang til store tagaltaner.

Facaderne på de nye tagetager matcher i både stil og materialer funkisbygningen fra 1934.

Den eksisterende bygning får samtidig en tiltrængt renovering med nye vinduer i stil med de oprindelige stålvinduer, nye vvs-installationer og elevatorer, bedre indeklima med isolering, markiser, ventilation og køling, og nymaling af de to trapperum.